Bisidder & repræsentant

Kontakt mig om rådgivning

Bisidder
– støtte ved vigtige møder

At skulle deltage i møder med kommunen, skolen eller andre instanser kan være overvældende og stressende, især når det handler om et barn med særlige behov. Som bisidder er jeg den ekstra støtte, der hjælper med at føle skabe en tryg følelse og sikkerhed om, at behov og ønsker bliver hørt. Jeg forbereder jer/dig til mødet, deltager i mødet og sikrer, at man står stærkt, både praktisk og følelsesmæssigt.

Hvad kan en bisidder gøre for jer/dig?

En bisidder er en fortrolig støtte, der sørger for, at man ikke står alene. Jeg hjælper med at forstå, hvad der skal ske under mødet, og vi forbereder sammen de vigtigste punkter, der ønskes at få frem. Under selve mødet sørger jeg for, at I/du bliver hørt, og jeg kan hjælpe med at stille spørgsmål eller præcisere synspunkter, hvis det bliver nødvendigt.

Tryghed og klarhed, når det gælder mest

At have en bisidder ved sin side kan gøre en stor forskel. Det handler ikke kun om det praktiske, men også om at føle sig støttet i en situation, der ofte kan føles uoverskuelig. Jeg sørger for, at man går fra mødet med en følelse af klarhed og ro, så man kan fokusere på det vigtigste – familien.

 


 

Partsrepræsentant
– en hjælpende stemme i komplekse sager

Når man står i en kompleks sag med kommunen eller andre myndigheder, kan det være svært at navigere i systemet og få ens rettigheder respekteret. Som partsrepræsentant varetager jeg interesser og sørger for, at sagen bliver behandlet korrekt og retfærdigt. Jeg hjælper med at udarbejde skriftlige henvendelser, gennemgå dokumenter og sikre, at de behov man kan have i situationen og synspunkter bliver tydeligt formidlet.

Hvornår er en partsrepræsentant relevant?

En partsrepræsentant er særligt relevant i situationer, hvor man oplever modstand eller kompleksitet i den pågældende sag. Det kan være, hvis kommunen har afslået en ansøgning, hvis man føler sig fejlbehandlet, eller hvis der er uklarhed om rettigheder i den respektive sag. Som partsrepræsentant sørger jeg for, at man ikke står alene i disse udfordrende processer.

Få styr på sagen og rettigheder

Med mig som partsrepræsentant kan man føle sig sikker på, at sagen bliver taget alvorligt, og at ens rettigheder bliver varetaget. Jeg arbejder for, at man får klarhed i sagen og den støtte,  der er brug for, så der kan fokuseres på det vigtigste – familien og barnets trivsel.

Kontakt mig

+45 23 41 52 46